Stregkodens historie

John Kermode, Douglass Young og Harry Sparkes fra Westinghouse Electric Company indgiver en patentansøgning for konceptet med en kode med fire streger og elementer i en enkelt bredde. Begrebet “stregkode” optræder ikke i patentansøgningen.

Norman Woodland og Bernard Silver ansøger om patent (udstedt i 1952) på både en cirkulær “bull’s-eye”-symbologi og en tilsvarende lineær symbologi, der består af et mønster af fire hvide linjer på en mørk baggrund. Set i bakspejlet viser dette sig at være det første kodesystem, der er praktisk til udbredt brug, begyndende med dagligvarebranchen, selvom udbredt anvendelse først kommer tyve år senere med udviklingen af digitale scannere. Det cirkulære mønster eliminerede behovet for at orientere koden korrekt i forhold til scanneren, fordi den kunne læses fra alle retninger.

Detailbranchen i USA, organiseret som Uniform Grocery Product Code Council (UGPCC), forsøgte at fremskynde udbetalingsprocesserne i butikkerne og gav en komité, den Ad Hoc Committee on a Uniform Grocery Product Code, med at finde en løsning.

Hos IBM gik ingeniøren George Laurer med hjælp fra Norman Woodland i gang med at udvikle en digitalt læsbar kode, der let kunne scannes, og som ikke led af de problemer med udtværing, som Woodlands bullseye-format gav. Efter en række iterationer blev det sort-hvide rektangel med en række korte parallelle linjer født.

UGPCC-komiteen valgte den 12-cifrede Universal Product Code (UPC) udviklet af Laurers team hos IBN som NAFC-standard for unik produktidentifikation.

UGPCC blev til Uniform Product Code Council (UPCC), der blev oprettet i USA for at administrere standarden.
Den 26. juni 1974 blev den første vare mærket med Universal Product Code (UPC) scannet ved kassen i et supermarked i Ohio: en pakke Wrigley’s tyggegummi.

Den 12-cifrede kode blev udvidet til 13 cifre, hvilket gjorde det lettere at bruge koden uden for USA.

I Bruxelles etablerede medlemmer fra 12 lande den 13-cifrede European Article Numbering Association (EAN).

UPCC skiftede navn til Uniform Code Council (UCC).

EAN og UCC har underskrevet en global samarbejdsaftale med en samlet tilstedeværelse i 45 lande.

Omkring år 2002 begyndte UCC at bruge en lease-only-mulighed for deres stregkodepræfiksnumre. De gik så langt som til at udsende fornyelsesmeddelelser til eksisterende præfiksindehavere samt nye vilkår og betingelser. Da stregkodenumre var standard i hele verden, og UCC var den eneste virksomhed (på det tidspunkt), der leverede dem, efterlod dette nye program med fornyelsesgebyr kunden i deres vold. Det fik præfiksejerne til at gå sammen og anlægge et gruppesøgsmål mod UCC, som UCC senere tabte.

UCC indgik udenretsligt forlig i gruppesøgsmålet, som deres egne medlemmer havde anlagt mod dem, og indvilligede i at give sagsøgerne evigt ejerskab af deres stregkoder og betale et fælles forligsbeløb på næsten 4 millioner dollars.
Dette ubegrænsede ejerskab udgjorde efterfølgende også det legale grundlag for, at udbydere som Stregkoder Danmark kunne tilbyde stregkoder til en engangspris.

EAN og UCC skabte Global Data Synchronization Network (GDSN), der gør det muligt for forhandlere effektivt at dele data om produkter.

GDSN (EAN/UCC) er nu repræsenteret i mere end 90 lande og begyndte at bruge navnet GS1. “GS1” henviser til den organisation, der tilbyder et globalt system af standarder. UCC blev til GS1 US.